Hunden skal lære kommandoen – søge

Træd græsset ned i et – nogenlunde ligebenet – trekantet felt således:

Sæt sporflaget ved venstre fod. Der trippes så ca. 75 cm. til højre, herefter skråt fremad til venstre ca. 75 cm. og så skråt bagud til man er på højde med sporflaget. Der blives ved indtil man har et felt, hvor græsset er ”bearbejdet”. Lad feltet hvile i ca. 20 minutter.

Så viser man hunden, at der bliver lagt godbidder i feltet (hunden er f.eks. ”bundet af” tæt på feltet). Nu tages hunden med til feltet, og kommandoen søge bruges. Når hunden arbejder godt roses den.

Inden hunden har spist alle godbidder trækkes den ud af feltet. Dette gentages nogle gange efter hinanden.

Når hunden forstår kommandoen og er god til at søge laves det samme, men nu ser hunden ikke, at godbidderne bliver spredt i feltet.

HUSK: når hunden er fri af feltet leges der med den.

Driftsspor

Formålet er at opbygge hundens lyst/drift til at gå spor.

Der skal være meget behag = positiv indlæring og intet ubehag.

Det er korte ligeud spor, med en masse belønninger på. Sporet må ikke stille for store krav til hunden – f.eks. lægges det altid i medvind.

Uddannelsesspor

Formålet er at lære nye ting på sporet, altså flere sværhedsmomenter.

Der arbejdes nu både med positiv og negativ indlæring, men husk det positive skal være det bærende. Godbidder anvendes stadig i forhold til hundens uddannelsessituation.

HUSK: Der må ikke være flere nye ting på uddannelsessporet. Èn ting af gangen, der gøres færdig før nyt påbegyndes.

F.eks. de såkaldte ”knæk” (90 graders vinkler). En anden gang kan det være ”genstande” og så senere måske arealskift eller andet.

Det er en fordel at starte med et driftsspor og slutte med et driftsspor. Altså:

Driftsspor – uddannelsesspor – driftsspor

Prøvespor

Spor, der er udformet som den prøve, man træner imod.

Hunden skal have masser af drift til spor og en god forståelse for sporarbejde før man presser den hårdt.

Konditionsspor

Meget lange spor. D.v.s. lige på kanten af, hvad hunden kan klare (husk du arbejder med din hund). Eller det kan være meget gamle spor med en god længde.

Koncentrationsspor

Spor for viderekommende. F.eks. spor med mange sværhedsmomenter, spor hvor hunden holdes i et lavere tempo end normalt eller spor, hvor hunden bliver rettet, når den tænker på at lave fejl.

HUSK: Der skal ikke stilles større krav end hunden kan klare:

Så udlæg ikke for mange konditions- og koncentrationsspor idet der vil forsvinde meget drift på disse.

Efter sporet skal hunden have noget at drikke, luftes og leges med.

Belønning på sporet

Det skal være noget hunden er vild med, ikke for store – de skal kunne ædes i gang – og de skal falde i med underlaget, så hunden ikke bruger synet og mister koncentrationen på selve søget.

Mængden og tætheden af godbidder afgøres af hunden og ”læses” af føreren. De skal ligge således, at hunden bliver glad når den møder dem og ikke så tæt, at hunden blot æder sig igennem sporet.

Ved uddannelsesspor kan man have store huller mellem godbidderne, men igen afhænger det af hundens uddannelsessituation. Der skal ikke stilles større krav til hunden end den kan klare.

Eksempel:

Det kan være, at første langside er uden godbidder, og at første ”bid” ligger lige i første knæk, og så med godbidder i de næste fem fodaftryk. Midt på anden langside ligger så ”pludselig” godbidder i 7 fodaftryk. Intet i 2. knæk, men 10 skridt efter ligger der ”guf” i 10 fodaftryk. På 3. langside er der godbidder med jævne mellemrum indtil der mangler 17 skridt. Lige før 3. knæk er der ”guf” i 3 fodaftryk og fortsat 12 skridt derefter. Ikke noget på 4. langside, men 5 skridt efter 4. knæk er der igen ”guf” i 3 fodaftryk og så pause med dem igen. 1/3 – del ude på langsiden ligger der så guf for hver 20. – 30. skridt, måske 3 eller 10 stk. De sidste 30 skridt er der så ikke noget. MEN: til slut er der mad.