Indlæring af langsider

Når opstarten er OK!

Trin 1:

Man laver et spor ved at trampe en fure derudad og lægge ”guf” i sporet med forskellig afstande.

Trin 2:

Sporet laves nu med meget små skridt, nogle steder stadig gerne furet. Godbidderne er stadig lagt med forskellig afstand, som under et.

Trin 3:

Sporet laves med normale, men ikke for store skridt. Ind imellem kan 1) og 2) stadig bruges. Godbidder stadig lagt afhængig af hundens arbejde.

Trin 4:

Sporet laves som trin 3), men uden ”guf”. Til afslutning er der derimod ”guf”.

Indlæring af knæk

Trin 1:

Hunden sættes vinkelret på sporstarten

Trin 2:

Ud ad første langside laves der nogle kraftige markeringer med ”guf” i. Når man så på et tidspunkt knækker, skal knækket markeres kraftigt, og der lægges ”guf” hele vejen i knækket.

Trin 3:

Som trin 2), men der er ikke ”guf” på langsiden.

Trin 4:

Som trin 3), men der er kun ”guf” i udgangen af knækket.

Trin 5:

Som trin 4), men ”gufferne” kommer først efter 5 skridt ud af den nye langside.

Trin 6:

Som trin 5), men godbidderne flyttes længere og længere væk fra knækket.

Indlæring af genstande

Startes først når hunden kan gå spor med flere vinkler og med længder på op til 600 skridt og både i medvind og sidevind. Sporene er så ca. en time gamle. Hunden skal desuden være sporfast på flere arealtyper.

Hunden gøres interesseret i de genstande, der skal lægges på sporet. Den skal lære at påvise (lægge sig ved dem eller samle dem op) uden for sporet. Genstandene kan være noget med godbidder i, f.eks. en handske, brilleetui el.lign.

Første spor med genstande, er et ligeud spor. Læg 8 til 10 genstande og husk, at det er vigtigt at belønne hunden når den påviser genstanden. Belønningen skal foregå ovenpå genstanden.

Apporterer hunden, skal belønningen ske, når hunden afleverer.

MEN: Hunden skal – under træningen – påvise på samme måde hver gang.

Husk også, at indlæring er samarbejde, og at du ikke skal kræve mere end hunden kan klare. Det var det, der foregik uden for sporet.

At være sporlægger for sin hund

Det er meget vigtigt, at sporlæggeren er klar over de forskellige momenter, og hvor de er på sporet.

Tegn altid sporet ned. Brug skridtantallet og/eller naturen som kendetegn. Kendetegnene skal være tæt på sporet og kan så tilføjes til den tegning, man har lavet af sporet.

Det er også vigtigt, at man tager højde for vindretningen, når sporet lægges. Hvis hunden for duften af godbidderne lige i næsen glemmer den jo alt om, at gå spor/søge.

Læg sporet, så hunden ikke ser det (bortset fra opstarten med søgekommandoen).